Scala eksisterer kun som biograf, fordi den drives af ulønnede, frivillige kræfter. I dag er der omkring 50 gode folk fra nær og fjern, der dagligt driver biografen, 360 dage om året.
Som ny frivillig bliver man undervist i biografens cafédrift, med alt hvad det indebærer for at kunne stå bag disken i Scala. Som operatør får man et kursus i at vise film, og når man er ved at være klar, bliver man sluppet løs, dog først med støtte indtil man føler sig helt klar.
Er man ikke til café- eller operatør vagter, har vi også et lille rengøringshold, som bestemt også kan bruge flere frivillige.
Vi kan ikke betale vores frivillige noget for arbejdet, men i stedet får man en fribillet, for hver vagt man tager. Ligeledes kan man tage sig en kop kaffe, the eller en sodavand, når man er på vagt.
Vi holder nogle sjove hygge arrangementer for vores frivillige løbende over året. Det kan være en lille picnic tur i Gudhjem med kaffe, kage og champagne efter en omgang petanque eller kub.
Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig i Scala eller blot vil høre mere om det, så skriv direkte til formanden på nybirk@mail.dk og vær med til at holde vores dejlige biograf i live.